Fredninger i høring

Denne liste indeholder de fredningsemner, som enten er i offentlig høring, eller som – efter endt høring – afventer Slots- og Kulturstyrelsens afgørelse. Listen indeholder også forslag til ophævelse af fredninger og til udpegning af bygninger som bevaringsværdige.

Send dit høringssvar til post@remove-this.slks.dk

Du skal være opmærksom på, at dine oplysninger, høringssvar og eventuelle bilag vil blive offentliggjort. Du kan læse mere om, hvorfor vi har lov til at behandle disse oplysninger via følgende link: Persondatapolitik (slks.dk).

Helsingør Kommune

Det Særlige Bygningssyn har på sit møde den 21. marts 2024 indstillet, at villaen med garage, havemure, gårdhave og betonstensbelægninger, Espansiva-Huset, Bøssemagergade 64, 3150 Hellebæk, matr.nr. 2dm, Hellebækgård, Hellebæk, Helsingør Kommune, bliver fredet.

Høring. Frist for bemærkninger: 15. august 2024 (PDF)

Københavns Kommune

Det Særlige Bygningssyn har på sit møde den 14. december 2023 indstillet, at SAS Royal Hotel og den tidligere Airterminal bestående af høj- og lavhuset på Hammerichsgade 1-5,
1611 København V, matr.nr. 386, Vestervold Kvarter, Københavns Kommune, bliver fredet.

Høring. Frist for bemærkninger: 15. maj 2024 (PDF)
Se baggrundsmateriale

Syddjurs Kommune

Det Særlige Bygningssyn har på sit møde den 1. februar 2024 indstillet, at den tidligere entreprenørskole samt gårdsplads og omgivende land på Egedalsvej 5, 8400 Ebeltoft, matr.nr. 105a, 106 og 107c, Ebeltoft Markjorder, Syddjurs Kommune, bliver fredet.

Høring. Frist for bemærkninger: 4. december 2024 (PDF)

Aarhus Kommune

Det Særlige Bygningssyn har på sit møde den 21. september 2023 indstillet, at Den centrale park, Den første Institutbygning, Naturhistorisk Museum og teglstensmuren langs adgangsvejen fra syd, Kollegium 4, Hovedbygningen med fritstående murstensbuer mod nord og solgård med fritstående murstensbuer mod syd samt bygningen under solgården, Kollegium 7, Tandlægeskolens østre fløj, Bogtårnet, Administrationsbygningen, Stakladen, Studenterbygningen og pladsen herimellem samt de to underjordiske forbindelsesgange, Institut for Matematiks hovedfløj, tværfløj og auditorium samt det østvendte gårdrum omkranset af samme bygninger på Aarhus Universitet, Nordre Ringgade 4, 8000 Aarhus C m. fl. adresser, Aarhus Kommune.

Se høringssvar (link til statens filkasse)

Høring. Frist for bemærkninger: 21. februar 2024 (PDF)

Opdateret 22. april 2024

Kontakt

Vil du spørge os om noget? Her kan du henvende dig til Slots- og Kulturstyrelsen