Bygninger der kan fredes
Alle typer bygninger og omgivelser kan fredes
Det er Slots- og Kulturstyrelsen, der varetager fredningssager og træffer den endelige afgørelse i sagen. Alle typer af huse og bygninger kan fredes. Det gælder også bygningens omgivelser, for eksempel en park eller have. Med ændring af bygningsfredningsloven i 2010 blev det også muligt at frede selvstændige landskabsarkitektoniske værker, f.eks. parker eller alléer.
I bygningsfredningsloven står der, at de fredede bygninger skal belyse ”bolig-, arbejds-, og produktionsvilkår og andre væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling”. Derfor finder man i listen over fredede bygninger både herregårde og husmandssteder, vind- og vandmøller, fabrikker, jernbanestationer, skoler, rådhuse, kroer og museer. Derudover kommer selvfølgelig en lang række af boliger for almindelige mennesker.
Fredninger spænder bredt
Der er i alt ca. 7.100 fredede bygninger i Danmark. De spænder fra ikoniske bygningsværker som Rundetårn og Amalienborg til ydmyge hønsehuse og gårdlokummer. Også bygninger, der ikke er huse, kan fredes. Det gælder for eksempel broer, kraner, sømærker, monumenter og statuer.
Hvad betyder det, når en bygning fredes?
En fredning er et indgreb i den private ejendomsret, som i princippet gælder i al fremtid. Når bygningen er fredet, skal ejer søge Slots- og Kulturstyrelsen om tilladelse til alle bygningsarbejder, der går ud over almindelig vedligeholdelse, både udvendigt og indvendigt. Der ydes ikke erstatning til ejeren af en fredet bygning, men der findes forskellige støtte- og fradragsmuligheder.
Det kan du læse mere om under Søg tilladelse til bygningsarbejder
Skal bygninger have en bestemt alder for at blive fredet?
Normalt skal en bygning være mindst 50 år gammel for at kunne fredes. Yngre bygninger kan undtagelsesvis komme i betragtning, hvis de rummer helt særlige kvaliteter. Alle bygninger og bygningsdele fra før 1536, dvs. fra middelalderen, er automatisk fredede. Hovedparten af de fredede bygninger er opført før år 1900, men fordelingen vil ændre sig, efterhånden som der bliver fredet flere yngre bygninger. Den yngste fredede bygning er opført i 1994.
Hvilke bygninger kan fredes?
Alle typer bygninger kan fredes og blandt de fredede bygninger finder man derfor både herregårde og husmandssteder, vind- og vandmøller, fabrikker og jernbanestationer, skoler og rådhuse, kroer og museer foruden en lang række boliger for almindelige mennesker. Der er ikke nødvendigvis tale om huse - det for eksempel også være broer, kraner, sømærker, monumenter og statuer.
Bygningens omgivelser kan også fredes
De umiddelbare omgivelser til en fredet bygning kan også fredes, hvis omgivelserne udgør en væsentlig del af den samlede arkitektoniske eller kulturhistoriske helhed. Det kan for eksempel være en have eller park, en allé eller et gårdrum. Ved en række fredede vandmøller har Slots- og Kulturstyrelsen fredet den tilhørende mølledam, til- og fraløbskanaler mv. som en del af møllens umiddelbare omgivelser.
Såkaldt ”selvstændige landskabsarkitektoniske værker” kan fredes på lige fod med bygninger. Det kan f.eks være en plads eller en park, som ikke ligger i tilknytning til en fredet bygning. Det kan også være et sammenhængende anlæg hvor landskabet har hovedrollen i en bebyggelsesplan. Der er endnu kun fredet et lille antal selvstændige landskabsarkitektoniske værker. Se for eksempel Parterrehaven i Tivoli eller De Geometriske Haver i Herning.
Hvilke bygninger kan ikke fredes?
Kirkebygninger, der er i brug som folkekirker, er omfattet af deres egen lov og er undtaget fra bygningsfredningsloven. Folkekirkens øvrige bygninger, for eksempel præstegårde, kan derimod godt fredes. Kirkebygninger, der er gået af brug, som indgår i andre bygningsværker (typisk et slot eller en herregård), eller som tilhører andre trossamfund, kan også godt fredes. Hvis kirker fra middelalderen nedlægges, vil de være omfattet af automatisk fredning.