Tilskud til arkæologiske undersøgelser

Slots- og Kulturstyrelsen kan i særlige tilfælde yde tilskud til dækning af bygherres udgifter til arkæologiske undersøgelser.

Vejledning om tilskud til arkæologiske undersøgelser gældende fra 2024

Når du som bygherre modtager en afgørelse om godkendelse af budget for en arkæologisk undersøgelse, vil det altid fremgå af afgørelsen, om du er berettiget til at modtage et tilskud til undersøgelsen. Er budgettet større end det beløb bygherre maksimalt skal betale for undersøgelsen, betales resten af udgifterne via et tilskud.

Budgettet for undersøgelsen fastlægges ud fra en vurdering af fortidsmindernes karakter, udstrækning, kompleksitet og bevaringsgrad og dermed hvor kompliceret, det vil være at udgrave og undersøge dem. Hvor meget bygherre maksimalt skal betale for undersøgelsen, fastlægges blandt andet ud fra oplysninger om bygherres samlede anlægsomkostninger.

Når bygherre har betalt sin andel af udgifterne til budgetter, dækkes resten af udgifterne af tilskuddet.

Hvad tæller for og imod at give tilskud

Styrelsen foretager altid en konkret vurdering af, om og i hvilket omfang der kan ydes tilsagn om tilskud til at dække bygherres udgifter til arkæologiske undersøgelser. Det taler for at give tilskud, når:

  • bygherre er en fysisk person/privatperson, en mikrovirksomhed eller småvirksomhed eller en mellemstor virksomhed.
  • udgifterne til den arkæologiske undersøgelse udgør en uforholdsmæssig stor andel af bygherres samlede økonomiske ramme for projektet.
  • bygherre i videst muligt omfang har forsøgt at tilrettelægge sit jordarbejde således, at behovet for arkæologiske undersøgelser begrænses mest muligt.
  • bygherre forud for igangsætning af jordarbejdet har indhentet en udtalelse om væsentlige fortidsminder fra museet og har fået gennemført en forundersøgelse.

Der ydes ikke tilskud når:

  • bygherre er offentlig eller en offentligt ejet virksomhed.
  • bygherre ikke har oplyst den samlede økonomiske ramme for projektet.
  • udgifterne til den arkæologiske undersøgelse ikke udgør en uforholdsmæssig stor andel af bygherres samlede økonomiske ramme for projektet.
  • jordarbejdet skal udføres i et område, som styrelsen har udpeget som kulturarvsareal.
  • det konkrete projekt ikke indebærer jordarbejder (f.eks. salg/køb af jord/udarbejdelse af lokalplan mm.), og derfor ikke udgør en direkte trussel mod fortidsminder på et areal.
  • bygherre forud for igangsættelse af jordarbejdet ikke har kontaktet det ansvarlige museum og bedt om en arkivalsk kontrol eller ikke har fået udført en forundersøgelse af arealet.
  • bygherres redegørelse for virksomhedens ejerforhold ikke er tilstrækkelig oplyst.

Læs mere om kulturarvsarealerne

Oplysninger om bygherres samlede økonomiske ramme for et projekt har stor betydning for styrelsens vurdering af, om der kan gives tilskud til at dække bygherres udgifter til den arkæologiske undersøgelse.

Derfor skal bygherre være opmærksom på, at det kan have negativ betydning for tilskudsvurderingen, hvis bygherre ikke oplyser den samlede økonomiske ramme for hele projektet (processuel skadevirkning).

Det er ikke muligt at klage over styrelsens tilskudsvurdering.

Til toppen

Den samlede økonomiske ramme

Ved arkæologiske undersøgelser, skal museet indhente bygherres oplysninger om den samlede økonomiske ramme for projektet. Dette gælder også selv om bygherres projekt er inddelt i etaper.

Disse oplysninger – inklusive moms – i vedlagt skema til indberetning af bygherres stamoplysninger indsendes til styrelsen samtidig med, at museet indsender faglig argumentation og udkast til budget for den arkæologiske undersøgelse. Styrelsen anvender disse oplysninger ved tilskudsvurderingen.

Bygherre har ikke pligt til at oplyse museet om sit projekts samlede økonomiske ramme. Hvis bygherre ikke ønsker eller kan oplyse dette, skal museet blot oplyse styrelsen herom i stedet for at angive et beløb. Der ydes ikke tilskud i sager, hvor bygherres samlede økonomiske ramme er uoplyst.

Det fremgår hverken af museumsloven eller bekendtgørelsen om museer, hvad der konkret forstås ved den samlede økonomiske ramme. Nedenfor ses derfor en oversigt over, hvad der efter styrelsens praksis indgår i opgørelsen. Oversigten er vejledende.

Byggeri og anlægsarbejde

Følgende udgifter medtages som udgangspunkt i bygherres opgørelse af den samlede økonomiske ramme:

  • udgifter til leje/køb af jordareal
  • udgifter til byggemodning
  • udgifter til etablering og drift af diverse servicefaciliteter i anlægsfasen
  • udgifter til byggematerialer
  • udgifter til leje af maskiner
  • udgifter til arbejdsløn
  • udgifter til rådgivere (ingeniør, advokat, revisor, arkitekt, landmåler, konsulent m.v.)
  • udgifter til midlertidige adgangs- og køreveje
  • udgifter til nagelfast inventar (f.eks. sanitet og fast driftsinventar)

Følgende udgifter medtages som udgangspunkt ikke i bygherres opgørelse af den samlede økonomiske ramme:

  • fremtidig forventet fortjeneste
  • udgifter til ikke nagelfast inventar (løsøre)
  • udgifter til forudgående arkæologiske undersøgelser, herunder eventuel forundersøgelse, på det samme areal

Råstofindvinding

Følgende udgifter medtages som udgangspunkt i bygherres opgørelse af den samlede økonomiske ramme for hele råstofsgraven:

  • udgifter forud for køb/leje af jord
  • udgifter til boringer
  • udgifter til råstofprøvegravninger
  • udgifter til laboratorieundersøgelser
  • udgifter til etablering og drift af adgangsveje og asfaltering heraf
  • udgifter til flytning og deponering af overjord
  • udgifter til etablering og drift af diverse servicefaciliteter i indvindingsfasen
  • udgifter til indvinding af råstoffer
  • udgifter til rådgivere (ingeniør, advokat, revisor, arkitekt, landmåler, konsulent mv.)
  • udgifter til leje/køb af jordareal

Følgende udgifter medtages som udgangspunkt ikke i bygherres opgørelse af den samlede økonomiske ramme:

  • fremtidig forventet fortjeneste
  • udgifter til forudgående arkæologiske undersøgelser, herunder eventuel forundersøgelse, på det samme areal

Til toppen

Lokalplaner og salg af jord

Slots- og Kulturstyrelsen yder normalt ikke tilskud til forundersøgelser og arkæologiske undersøgelser, som foretages forud for udarbejdelse af lokalplaner eller handel af ejendom. Begrundelsen er, at der kun gives tilskud i forbindelse med jordarbejder.

Eksempel på tilskudsvurdering ved byggemodning

På baggrund af en forundersøgelse af et byggemodningsareal på samlet 50.000 m2 har museet udpeget et areal på 8.000 m2 med væsentlige fortidsminder. De samlede udgifter til for den arkæologiske undersøgelse af de 8.000 m2 er 700.000 kr.

Af de 8.000 m2 er der på 3.000 m2 projekteret en kommende vej, som skal udføres i forbindelse med byggemodningsprojektet.

Det berørte områdes andel af det samlede område udpeget til arkæologiske undersøgelser er 38 %

(3.000:8.000 x 100). Udgifterne til arkæologiske undersøgelser på det område, som er direkte berørt af det kommende projekt, er således 38 % af 700.000 kr. = 266.000 kr.

Ved styrelsens vurdering af, hvorvidt udgifterne til arkæologiske undersøgelser er uforholdsmæssige store i forhold til den samlede økonomiske ramme, vil vurderingsgrundlaget være 266.000 kr. 

Lovgivning på området

Regler om tilskud til større forundersøgelser og egentlige arkæologiske undersøgelser følger af museumslovens § 26, stk. 2, og § 27, stk. 6.

Hertil kommer § 22-24 i bekendtgørelse nr. 333 af 25. februar 2021 om museer m.v. (herefter bekendtgørelse om museer) og § 10, nr. 22 og 30, i bekendtgørelse nr. 1442 af 12. december 2010 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Kulturarvsstyrelsen (herefter delegationsbekendtgørelsen).

I § 23, stk. 2, og § 24, stk. 2, i bekendtgørelse om museer er angivet, hvad der kan indgå i Slots- og Kulturstyrelsens tilskudsvurdering.

Det følger finansloven (§ 21.33.37.40), at op til tre millioner kr. er øremærket tilskud til dækning af udgifter i forbindelse med arkæologiske undersøgelser, hvor bygherre er en fysisk person (privatperson).

§ 22, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse om museer beskriver indsamling af oplysninger om anlægsarbejdets økonomiske ramme og procedure for meddelelse af eventuelt tilskud.

At det ikke er muligt at klage over Slots- og Kulturstyrelsens afgørelse om tilskud fremgår af § 12, stk. 3, jf. § 10, nr. 22 og 30, i delegationsbekendtgørelsen.

Til toppen

Opdateret 17. april 2024

Særlige forhold på kulturarvsarealer

Danmarks kulturarvsarealer har som funktion at advare potentielle bygherrer om, at der er skjulte fortidsminder i et område, og at det kan betale sig at gentænke sit anlægsarbejde, så fortidsminderne bevares på stedet, i stedet for at de skal fjernes ved en arkæologisk undersøgelse. Derfor giver Slots- og kulturstyrelsen som udgangspunkt ikke tilskud til arkæologiske undersøgelser på kulturarvsarealerne.

Læs mere om kulturarvsarealerne