Webshop

Projekt Brede Allé

Bevaring og genskabelse af barokhaven.

Brede Allé. Foto: Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme.

Fredensborg Slotshaves barokke haveanlæg genskabes

Fredensborg Slotshave er et af Danmarks største barokhaveanlæg og har en stor kulturhistorisk værdi. Slotshavens hovedakse, Brede Allé, blev anlagt under Frederik 5. i 1760’erne. Alléen blev udformet i tæt samspil mellem den franske arkitekt og havearkitekt Nicolas-Henri Jardin og den danske billedhugger Johannes Wiedewelt. Oprindeligt bestod anlægget af en dobbeltallé, store flader med grus og græs formet som ornamenter, skulpturer og monumenter. I dag fremstår Brede Allé i en forenklet form. 

Genskabelsesplan

I de seneste årtier har Brede Allé været udsat for et omfattende forfald, der har medført, at flere af skulpturerne har måttet nedtages af sikkerhedsmæssige grunde, ligesom flere af anlæggets træer er væltet eller blevet fældet pga. alder. Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme iværksatte i 2008 en samlet genskabelsesplan. Istandsættelsen blev påbegyndt i 2009 og vil fortsætte indtil 2014.

Indsatsområder

De tre væsentligste indsatsområder er:

  • Udskiftning af de gamle allétræer
  • Restaurering og nyhugning af Johannes Wiedewelts skulpturer
  • Ny fortolkning/ gendigtning af parterret foran Fredensborg Slot  

Målsætninger

Det er den overordnede målsætning at bevare og genskabe de primære strukturer fra barokhavens anlæggelse, og i særdeleshed de ændringer N.H. Jardin lod udføre i 1760’erne. Målet er at gendanne et helhedsudtryk, hvor slot, have og skulpturer supplerer hinanden, så der opstår en sammensmeltning mellem de tre kunstarter; bygningskunst, havekunst og billedkunst.

Efter genskabelsen vil Brede Allé være på kunstnerisk niveau med andre store europæiske havekunstværker. Projektet vil tage afsæt i det historiske kildemateriale, men det er samtidig hensigten, at det nye anlæg skal være tilpasset vores egen tid – f.eks. hvad angår drift og tekniske løsninger.

Samarbejdspartnere

Projektet bliver gennemført takket være en bevilling på 44,6 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Fonden har tidligere doneret 5 mio. kr. til den indledende fase af projektet.

Det samlede buget beløber sig på ca. 70 millioner kroner.

Siden er sidst opdateret: 19.09.2013

Indvielse af Brede Allé

Indvielse af Brede AlléIndvielse af Brede Allé

Fakta:

Start: 2009
Slut: anlægget blev genindviet 17. september 2013

Økonomi:

Budget: ca. 70 mio. kr.

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal: 48,6 mio. kr.

Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme: 21.4 mio. kr.

  • Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme
  • H.C. Andersens Boulevard 2
  • 1553 København V
  • Tlf: +45 3395 4200
  • Email: slke@remove-this.slke.dk

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accept af cookies

På slke.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra slke.dk.

Læs mere om cookies på slke.dk

(dialogboks slutter)